Titel des Klosterprojekts



deutsch  |  dansk         

Start

Aktuelt

Oversigt

Klosterregister

Klosterbog


Bibliografi

Glossar

Links


Sponsorer

Kolofon





Velkommen til det Slesvig-Holstenske og Hamburgske Klosterprojekt
           _________________________________________________


Klosterprojektets opgave er at bearbejde de 52 klostre, regelbundne samfund og domkapitler i hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg samt i hansestæderne Lübeck og Hamburg med henblik på deres kirke-og kulturhistoriske virke siden deres grundlæggelse til Reformationen. Hver institution vil blive dokumenteret gennem arkivalier, arkitektur, inventar og arkæologiske fund.

Projektet omfatter to dele. Den første, Klosterregistret, vil give en oversigt over kilderne (skriftlige og ikke-skriftlige) til den enkelte institutions historie. Den anden del består af Klosterbogen for Slesvig-Holsten og Hamburg. Her vil for første gang en omfattende interdisciplinær håndbog i klostrenes historie blive forelagt.


Klosterlandskabet i Slesvig, Holsten, Lauenburg, Lübeck og Hamburg

I hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg samt i hansestæderne Hamburg og Lübeck spillede klostre og andre regelbundne samfund en afgørende rolle i landets og byernes kulturelle og historiske udvikling. Endnu idag vidner de bevarede bygninger om deres betydning, men også om deres magt og indflydelse.

Missionen, opbygningen af bispedømmerne og ikke mindst sjælesorgen i de nyopståede byer blev i vidt omfang varetaget og påvirket af ordenerne og de andre religiøse samfund. De havde afgørende betydning for landets kulturelle blomstring, dets åndelige liv og den økonomiske udvikling. Agrarstrukturerne blev i væsentligt omfang præget af Cistercienserordenen; Augustinerkorherrernes samfund var ikke blot religiøse centrer, men dyrkede også humanistiske studier som det kan ses i Bordesholms bibliotek med værker af antikke forfattere. Endvidere viser den berømte Bordesholmer Marienklage, et drama med talte og sungne afsnit, at institutionen havde en åndelig udstråling på højt niveau langt ud over landegrænserne. For nonneklostrene kender man et bredt spektrum af religiøse aktiviteter, men også en gennemført organisation af deres landbrug, således som regnskaberne fra Preetz dokumenterer. Siden begyndelsen i det 13. århundrede ydede Dominikanere og Franciskanere i landets byer et væsentligt bidrag til dannelse og videnskab gennem deres skoler, der var knyttet til de enkelte klostre. Således var lærdom og beherskelse af skrift ikke kun forbeholdt for ordenernes medlemmer, men blev også borgersønner til del.

I de senere år har historiske, arkæologiske, kunst- og arkitekturhistoriske studier givet os en mere nuanceret forståelse af landets monastiske institutioners liv og virke. På denne måde har vi fået nye indblik i samspillet mellem klostrene og den andre religiøse samfund og regionens kulturhistoriske udvikling.